Tyske Filmdage


Søndag d. 18/10/20 – Kl. 19:00

Berlin Alexanderplatz

Francis er en illegal flygtning fra Vestafrika, der skyller op på en strandbred i Sydeuropa og ender i Berlin. Men vilkårene for en indvandrer uden arbejdstilladelse er nådesløse, og mødet med den psykopatiske gangster Reinhold driver Francis ind i en kriminel underverden, som ligger langt fra hans forestilling om et nyt og bedre liv som vesterlænding. Kun da han møder den prostituerede Mieze,
oplever han noget, som han aldrig har prøvet før: En lille smule lykke

Book Billet


Mandag d. 19/10/2020 Kl. 16:00

Da Hitler Stjal den Lyserøde Kanin

Vi er i Tyskland i 1933. 9-årige Anna er ikke klar over, hvem Hitler er. Hun har for travlt med skole og venner til at bemærke Hitlers ansigt, der pryder plakater over hele Berlin. Men da hendes far en dag forsvinder, og familien i al hemmelighed forlader Tyskland, begynder Anna at forstå, at manden på plakaterne er ved at ændre hele Europa, og at livet aldrig bliver det samme igen.

Book Billet


Mandag d. 19/10/2020 Kl. 20:45

Freies Land

Året er 1992. Vi befinder os i en østtysk udørk, der langsomt affolkes, efterhånden som flere og flere søger lykken i vesten. Men ikke alle forsvinder af egen, fri vilje, og to kriminalkommissærer, Patrick Stein og Markus Bach, sættes til at efterforske et søskendepars mystiske forsvinden. Med base på
det lokale Hotel Fortschritt forsøger det umage makkerpar med skiftende held at komme til bunds i, hvad der snart viser sig at være et omfattende forbrydernetværk, som både trækker tråde tilbage til Stasi og frem til vestlige kapitalister

Book Billet


Tirsdag d. 20/10/2020 Kl. 18:20

Das Geheime Leben der Bäume

Der sker de forunderligste ting i skoven: Træerne kommunikerer med hinanden. De drager ikke kun kærlig omsorg for deres afkom, de tager sig også af deres gamle og syge naboer. Træer har både følelser, fornemmelser og hukommelse. Det lyder måske utroligt. Men det er sandt. Hvad enten du har læst Peter Wohllebens bog eller kun hørt om den: I dokumentaren kommer du ikke kun tæt på forfatteren selv, men får også sat billeder på hans vigtigste pointer fra værket.

Book Billet


Onsdag 21/10/2020 Kl. 16:00

Mein Ende. Dein Anfang.

Nora og Aron elsker hinanden, men samtidig kunne de ikke være mere forskellige. Hun arbejder som kassedame i et supermarked, og han er fysikforsker. De støder tilfældigt på hinanden i toget, og det er kærlighed ved første blik. Aron er sikker på, at deres møde er forudbestemt. Som videnskabsmand sætter han sig for at bevise, at alle mennesker følger en bestemt plan med deres tilsyneladende tilfældige beslutninger. Som følge af en dramatisk hændelse bliver deres lykke imidlertid kort, og Nora er dybt fortvivlet.

Book Billet


Onsdag d. 21/10/2020 Kl. 20:15

Bliktrommen

Oskar kommer til verden i Danzig (det nuværende Gdansk) i 1924. Han er et mærkeligt, tidligt udviklet barn med evner ud over det sædvanlige. Blandt andet har han en stemme, der er så høj og skarp, at den kan knuse glas. Da Oskars far drukner i en sø, gifter hans mor sig på ny med en storkøbmand, der ser frem til at lade lille Oskar overtage forretningen, men det passer ikke drengen, og han truer med at vende tilbage til sin mors skød. Det eneste, der holder ham tilbage, er hans mors løfte om, at han får en bliktromme, når han fylder tre år.

Book Billet