Eksklusiv forpremiere med instruktør-besøg: The End
06
feb
Vi får besøg af filmens Oscar-nominerede instruktør – Joshua Oppenheimer – der vil indlede filmen. The End er enestående film, der balancerer genregrænser og præsenterer en stærk historie med ikoniske Hollywood-navne som Tilda Swinton i hovedrollen.
Om filmen:
25 år efter jordens undergang som følge af et miljøkollaps lever en velhavende familie isoleret i deres luksuriøse bunker. De fornægter alt, hvad der er sket, men deres tilværelse udfordres, da en fremmed pige ankommer og fascinerer sønnen, der aldrig har set verden udenfor. Familiens optimistiske facade begynder at krakelere, og længe undertrykte følelser truer med at vælte deres skrøbelige interne balance. Konfrontationen med disse svære sandheder bliver dog også en mulighed for at finde en ny vej frem.
Normalpris 95 kr. Er du abonnent på vores nyhedsbrev koster billetterne kun 50 kr. stykket. Denne rabatpris kan kun opnås ved køb i cafeens billetsalg.
The End har biografpremiere d. 20. februar.
Vi ses <3