Vinderfilm fra OFFSpring – Hjem
søndag 15. marts kl. 15:30 - 17:30
Oplev årets OFFSpring-vindere!
OFFSpring 2026 kulminerede lørdag aften til den store prisoverrækkelse, hvor juryen kårede ‘Hjem’ af Marijana Jankovic og ‘Herkules falder’ af Christian Bonke som vindere af hhv. OFFSpring-prisen og debutantprisen 2026.
Nåede du ikke at se filmene under festivalen, kan du roligt glæde dig til næste weekend. Den 14.03 og 15.03 viser vi nemlig de to vinderfilm.
OFFSpring-prisen uddeles til én af filmene i festivalens hovedkonkurrence. Her dyster otte modige, dagsordensættende og kunstnerisk ambitiøse film fra hele Norden om hæderen, der også inkluderer en præmie på 50.000 DKK.
Debutantprisen uddeles til en dansk debutinstruktør, hvis første spillefilm giver løfter om en stor fremtid. Alle danske debutfilm, der er udtaget til festivalen, er i spil til debutantprisen og en præmie på 25.000 DKK.
Billetter til de to visninger er i salg nu. Du kan enten købe en almindelig billet eller booke en gratis billet som partoutgæst.