85 kr.
Bio min bio: Bakkekøbing – Fuld Gas
søndag 5. april kl. 10:15 - 11:55
Søndage i april: Bakkekøbing – Fuld Gas
Her er den perfekte måde at tilbringe søndag formiddag med børn eller børnebørn. Bio min Bio er vores hyggelige filmoplevelse for hele familien!
Hver søndag i april kl. 10 inviterer vi til magiske filmoplevelser i Cafe biografens stemningsfulde biografsal. Her skruer vi op for hyggen og de gode grin – og viser hver måned en ny, nøje udvalgt familiefilm.
Denne gang har vi Bakkekøbing – Fuld Gas, som er tilladt for alle aldre.
Lidt om filmen: Tre usandsynlige venner forsøger at vinde det legendariske “Paris til Pyramiderne”-rally. Deres opfindelser har skabt flere problemer, end de har løst, så borgmesteren har forbudt dem at blive i deres lille landsby Bakkekøbing. De må bevise deres værd ved at vinde løbet, og med det fantastiske racerbilsvidunder – Il Tempo Gigante – har de måske en chance! I et frygtløst ræs gennem Paris’ gader, de italienske alper og de glohede egyptiske ørkener sætter de deres hjem og deres venskab på spil – og én af dem må endda sætte livet på spil for at redde dagen.
Så sæt kryds i kalenderen og gør søndag formiddag til ugens hyggeligste højdepunkt med Bio min Bio. Vi glæder os til at byde jer velkommen i biografens magiske mørke!