OFFSpring – Hjem
torsdag 5. marts kl. 18:00 - 20:00
Maja er kun 6 år gammel, da hun flygter med sine forældre fra Jugoslavien til Danmark. Bag sig har de efterladt Majas to brødre, som skal følge trop, når først familien har fået etableret sig nordpå. Men det er sværere end forventet at få hverdagen til at hænge sammen i 90’ernes København, hvor sprogbarrierer, immigrationsregler og prekære arbejdsforhold truer med at splitte forældrene ad. I stedet må lille Maja, der hurtigt lærer dansk, påtage sig et voksent ansvar. Instruktør Marijana Jankovic modtog prisen for Bedste Danske Fiktion på OFF18 for kortfilmen ‘Maja’, som hun her
udvider til en vidtfavnende, kærlig og dybt personlig spillefilm.
Marijana Jankovic – Danmark – 105 min.
OFFSpring
OFFSpring er en festival for nye stemmer i dansk og international spillefilm – med særligt fokus på danske debutanter. I løbet af 10 dage fyldes Odenses biografsale med gæster, samtaler og film af tidens mest lovende instruktører.
OFFSpring arrangeres af Odense International Film Festival, der er en del af Kulturmaskinen og Odense Kommune og finder primært sted i Nordisk Film Odense og her hos os på Cafe biografen.
OFFspring finder sted 26.02 – 07.03.2026 og du kan læse meget mere her: https://offspringfilmfestival.dk