OFFSpring – Reedland
fredag 27. februar kl. 20:30 - 22:30
Ondskaben lurer et sted mellem sivene i denne urovækkende, gådefulde thriller fra det nederlandske marskland. Den aldrende bonde Johan finder liget af en ung kvinde mellem tagrørene på sin mark. Grebet af en pludselig skyldfølelse – eller er det noget andet, der driver ham? – sætter Johan sig for selv at efterforske sagen. Men tavsheden hviler tungt over det tyndt befolkede lokalsamfund, hvor vold og mistro i forvejen svirrer mellem egnens landsbyer. Instruktør Sven Bresser endevender vores indre frygt og intolerance i en stemningsmættet, fåmælt og udsøgt fotograferet krimi, skabt i ånden fra mestre som Michael Haneke og Andrei Zvyagintsev.
Sven Bresser – Holland/Belgien – 105 min.
OFFSpring
OFFSpring er en festival for nye stemmer i dansk og international spillefilm – med særligt fokus på danske debutanter. I løbet af 10 dage fyldes Odenses biografsale med gæster, samtaler og film af tidens mest lovende instruktører.
OFFSpring arrangeres af Odense International Film Festival, der er en del af Kulturmaskinen og Odense Kommune og finder primært sted i Nordisk Film Odense og her hos os på Cafe biografen.
OFFspring finder sted 26.02 – 07.03.2026 og du kan læse meget mere her: https://offspringfilmfestival.dk