OFFSpring – Solomamma
lørdag 7. marts kl. 15:30 - 17:30
Hvad gør os til dem, vi er? Spørgsmålet udgør det springende punkt i denne gavmilde og forfriskende komedie om arv, ophav og selvvalgt familie. I Oslo er journalisten Edith lykkelig alenemor til en 5-årig dreng, undfanget med en anonym sæddonor – men hun nages af tvivl om sine evner som forælder. Så da hun en dag får besked om donorens identitet – en rig og succesfuld spiludvikler – kan hun ikketøjle sin nysgerrighed og opsøger ham under dække af at foretage et interview. Og det er kun starten på en række lige dele pirrende og tåkrummende forviklinger, der tvinger alle involverede til at reflektere over, hvad det vil sige at stifte familie
Janicke Askevold – Norge/Letland/Litauen/Danmark/Finland – 99 min.
OFFSpring
OFFSpring er en festival for nye stemmer i dansk og international spillefilm – med særligt fokus på danske debutanter. I løbet af 10 dage fyldes Odenses biografsale med gæster, samtaler og film af tidens mest lovende instruktører.
OFFSpring arrangeres af Odense International Film Festival, der er en del af Kulturmaskinen og Odense Kommune og finder primært sted i Nordisk Film Odense og her hos os på Cafe biografen.
OFFspring finder sted 26.02 – 07.03.2026 og du kan læse meget mere her: https://offspringfilmfestival.dk