OFFSpring – Vægtløs
lørdag 28. februar kl. 15:30 - 17:30
Det er sommer og 15-årige Lea tjekker ind på en sundhedskoloni for unge, opsat på at tabe sig. Hun finder sig hurtigt til rette med kostplaner, motionstimer og ikke mindst værelseskammeraten Sasha, hvis udstråling og selvsikkerhed Lea længes efter selv at besidde. Mens Sasha flirter med de lokale teenagedrenge, har Lea et godt øje til den karismatiske Rune, koloniens voksne pædagog. Men da Rune begynder at gengælde hendes opmærksomhed, må Lea tage stilling til, om hun kan stole på ham og på sine egne følelser.
Emilie Thalund – Danmark – 96 min.
OFFSpring
OFFSpring er en festival for nye stemmer i dansk og international spillefilm – med særligt fokus på danske debutanter. I løbet af 10 dage fyldes Odenses biografsale med gæster, samtaler og film af tidens mest lovende instruktører.
OFFSpring arrangeres af Odense International Film Festival, der er en del af Kulturmaskinen og Odense Kommune og finder primært sted i Nordisk Film Odense og her hos os på Cafe biografen.
OFFspring finder sted 26.02 – 07.03.2026 og du kan læse meget mere her: https://offspringfilmfestival.dk