OFFSpring – White Snail
lørdag 7. marts kl. 20:30 - 22:30
To desillusionerede outsidere danner et skrøbeligt bånd i en mørk og hypnotisk film fra Belarus. Masha er på springet til en karriere som fashion-model, men virker til allerede at have givet op på livet. Måske derfor drages hun af den ældre Misha, som hun møder, efter en nærdødsoplevelse sender hende på hospitalet: en mystisk enspænder, der arbejder som nattevagt i lighuset. I deres fælles besættelse af døden opstår en tøvende romance, der tillader dem at blotte deres sårbarheder. Med et observerende blik, et atmosfærisk score og et neonoplyst Minsk som kulisse giver ‘White Snail’ os et sjældent glimt af menneskelighed i en ufølsom verden.
Elsa Kremser, Levin Peter – Østrig/Tyskland – 115 min.
OFFSpring
OFFSpring er en festival for nye stemmer i dansk og international spillefilm – med særligt fokus på danske debutanter. I løbet af 10 dage fyldes Odenses biografsale med gæster, samtaler og film af tidens mest lovende instruktører.
OFFSpring arrangeres af Odense International Film Festival, der er en del af Kulturmaskinen og Odense Kommune og finder primært sted i Nordisk Film Odense og her hos os på Cafe biografen.
OFFspring finder sted 26.02 – 07.03.2026 og du kan læse meget mere her: https://offspringfilmfestival.dk