95 kr.
Song
tirsdag 2. juni kl. 20:30 - 22:15
Smukt renoveret klassisk stumfilm. Kulturkritikeren Walter Benjamin skrev om skuespillerinden Anna May Wong, at hendes gråd var ”berømt blandt hendes kolleger,” og vil man se hvorfor, er melodramaet ’Song’ et oplagt sted at begynde. Tyske Richard Eichberg lavede genrefilm efter Hollywood-forbillede, og ’Song’ er en smuk og visuelt stærk film med gyldent sepiatintede billeder, der fortæller en barsk historie om den rodløse Song (Wong), der reddes fra et overgreb af knivkasteren Jack, der indruller hende i sit omrejsende show. Wong spiller med nuancer og følelsesmæssig dybde, og filmen katapulterede hende øjeblikkeligt op i stjernesfæren i europæisk film. Oplev den spritnye 4K restaurering fra Filmmuseum Düsseldorf – en af årets mest efterspurgte genskabte værker på de internationale stumfilmfestivaler.