Gennem et stiliseret, hashtågeagtigt filmsprog, følger vi den unge, afroamerikanske telefonsælger Cassius Green, der pludseligt opnår tårnhøje salgstal, da han begynder at tale med sin ”white voice”. På sin karrierehimmelfart bliver han inddraget i en stor korporativ konspiration, gjort til et ufrivilligt meme som følge af en viral coladåse-video, og glemmer at anerkende sin kæreste Detroits efter sigende banebrydende performancekunst. Da der opstår en revolutionær oprørsgruppe blandt de øvrige telefonsælgere, opstår der også en konflikt i Cassius: Skal han vælge succes og personlig udvikling eller integritet og systemændring?

Boots Riley låner i sin debutperle fra både Michel Gondry og Terry Gilliam i realiseringen af sin dystopiske storby, fra Spike Lee i sin direkte og fandenivoldske politiske agenda, og fra David Lynch i sin surrealistiske dekonstruktion af moderne, amerikanske arketyper. Resultatet er dog sit helt eget – både tankevækkende og underholdende – bæst, der med sin spydighed sønderriver både kyniske kapitalister, selvretfærdige aktivister, apatiske slackere, folk, der tager telefonen under sex, og alle os, der griner med, når nogen får tyret en dåse i fjæset.

Kort sagt klasse-, kapitalisme- og arbejdsmarkedskritik i et svirpende, satirisk hug.