Filmquiz


Cafe biografens Filmquiz 🎬

 

Klar på en udfordring?

Hvem sagde “We’ll always have Paris.”? Eller hvad med “Yeah, well, that’s just, like, your opinion, man.” Og hvad var det nu, planeten hed, hvor Luke Skywalker voksede op? 🤔 Hvis du kender svarene, er du allerede godt på vej til at blive quizmester ved Cafe biografens splinternye filmquiz.

Hver quiz byder på både lette og svære spørgsmål, og udover film krydrer vi quizzen med andre kategorier, så der er noget for enhver smag.

Tag din mormor, nabo eller kæreste under armen, og bered dig på at blive testet i alt fra klassiske filmreplikker til skuespillere, sjove facts fra filmverden og alt muligt andet tænkeligt og utænkeligt – alt sammen i selskab med en masse andre quiz- og filmelskere. 🎉

 

Praktisk info:

  • Jamen, hvornår? Udvalgte onsdage klokken 20.00 (13/11, 27/11, 11/12, 8/1 og 22/1)
  • Koster det noget? Ja, 20 kroner pr. deltager (betales direkte til quizmasteren)
  • Hvad med tilmelding? Behøves ikke. Bare duk op!
  • Er der præmier? Det kan du bande på. Og de bli’r fede.