Arrangementer


15

nov

Blodig weekend // The Good Boy

lørdag 15. november 2025 18:30 - 20:15

Måske den første horrorfilm set fra en hunds synspunkt? I Ben Leonbergs Good Boy får vi svaret på, hvorfor hunde i film ofte stirrer på tomme vægge og tilsyneladende knurrer af ingenting. Hvad er det, vi mennesker ikke kan se?
Da den gode hund Indy flytter på landet med sin ejer, Todd, er det tid til nye eventyr. Men der bor også noget andet i huset på landet. Noget truende, som er usynligt for Todd, og tvinger Indy til at beskytte den person, han elsker mest.
Ingen hunde blev i øvrigt gjort fortræd under indspilningerne af denne film.

15

nov

Blodig weekend // Re-Animator

lørdag 15. november 2025 21:00 - 22:55

En almindelig medicinstuderende får sit hyr med sit studie, da han får en ny roomie i form af den excentriske Herbert West. Men særheden vil ingen ende tage, da Herbert endda begynder et nyt projekt i form af at bringe de døde tilbage…
Gore-eksperten Stuart Gordon og specialisten i kosmisk horror, H.P. Lovecraft, skulle vise sig at være en perfekt splatterkombination i denne blodbefængte klassiker fra 1985, der straks satte Herbert West på lister over verdens værste roomies!

16

nov

Bio Min Bio // Nat i Dyreparken

søndag 16. november 2025 10:00 - 11:50

Med vores børnefilmtilbud Bio Min Bio præsenterer vi nogle af tidens bedste børnefilm og tidløse perler, der vækker glæde hos både børn og voksne. Hver søndag viser vi film kl. 10. Hver måned en ny film.

I november måned kan du opleve NAT I DYREPARKEN

 

Synopsis:
Dyrene må ikke fodres!!!
Glem alt om monstre og zombier – dræberkaninerne er løs!

Da en meteor styrter ned i den lokale dyrepark og frigiver en virus, der forvandler de ramte dyr til zombie-lignende væsner, må resten af parkens pelsklædte beboere tage kampen op for at redde ikke bare sig selv, men hele dyreparkens eksistens.

Genre:

Længde:

Aldersgrænse:

16

nov

Blodig weekend // Horrorfilm på 48 timer

søndag 16. november 2025 17:00 - 18:30

Hvad sker der, når unge filmskabere kun får 48 timer til at skrive, optage og klippe deres helt egen horrorfilm?
Det finder du ud af, når HORRORFILM PÅ 48 TIMER rammer lærredet i Cafe biografen.
Efter et par intenst filmdøgn præsenterer vi helt nyskabte kortfilm, der alle tager afsæt i stemninger, idéer og temaer fra gyserforfatter Teddy Vorks univers. Oplev spritnye horrorfilm, skabt under maksimalt tidspres og med maksimal kreativitet – og vær med, når vi fejrer resultatet af en meget intens weekend.
Visningen afsluttes med Q&A med filmskaberne og forfatter Teddy Vork.

16

nov

Blodig weekend // The Thing With Feathers

søndag 16. november 2025 19:00 - 21:10

Da en ung illustrator og far til to mister sin hustru, begynder han at tabe grebet om virkeligheden. Hermed indtræder en menneskelignende krage i hans liv, der muligvis har fået sit liv gennem faderens tegninger, og hvis eksistens langsomt truer den lille familie.
Der er en lyrisk finesse og elegance i Dylan Southerns film, hvor det fjerlignende væsen både skaber frygt, men også en mareridtsagtig sandhed gennem dens grumme adfærd i bedste Edgar Allan Poe-stil.

17

nov

🎬 Franske Filmmandage – Alpha

mandag 17. november 2025 19:00 - 21:25

Tag med på en voyage cinématographique gennem Frankrig, når vi én gang om måneden viser films français – fra intense dramaer til cinéma d’auteur og nybølgeklassikere!

Efterårets program:

17/11 – Alpha af Julia Ducournau
24/11 – Den nye bølge (Nouvelle Vague)
8/12 – Den nye triumfbue (L’inconnu de la Grande Arche)

✨ Fransk stemning. Store film. Én mandag ad gangen – à bientôt au cinéma!
#FranskeFilmmandage #FilmsFrançais #CinémaFrançais

18

nov

Cinemateket i Café biografen // Black Girl (med introduktion)

tirsdag 18. november 2025 20:30 - 22:05

OPLÆG: Introduktion v. Cafe Biografens chefoperatør Christian Scheffel.

Slavelignende vilkår venter senegalesiske Diouana, da hun forlader Dakar for at arbejde på den franske Riviera. Hun er blevet lovet en stilling som guvernante hos et fransk ægtepar, men står snart også for rengøringen og madlavningen.

I filmens mest ubehagelige scene stilles hun til skue for parrets venner til et middagsselskab og udsættes for racistiske kommentarer og seksuelle tilnærmelser. Sembènes spillefilmsdebut er kortfattet og usentimental – og båret af flotte sort/hvid-kompositioner og uafrystelige skuespilpræstationer. Et af afrikansk films absolutte hovedværker.

19

nov

Særvisning af den bosniske komedie – Testamentet

onsdag 19. november 2025 20:00 - 22:05

Testament er en humoristisk og varm fortælling, der udspiller sig i en bosnisk landsby og i industribyen Zenica i begyndelsen af 1990’erne.
Filmen skildrer med glimt i øjet, hvordan fraværet af et testamente kan skabe kaos og forviklinger i et samfund, hvor traditioner, sladder og
småforbrydelser går hånd i hånd. Hovedpersonen, Asad, mister sin fars arv og må nu navigere i en verden præget af fabriksarbejde, landsbyens værtshuse og hverdagens små kampe. Med sig har han sin bedste ven Dževad – en karismatisk og uforbederlig dagdriver, der altid leder efter den nemme løsning.

Gennem en række absurde og hjertevarme episoder stiller filmen skarpt på forholdet mellem gamle skikke og den virkelighed, folk faktisk lever i –
fyldt med menneskelige fejl som ludomani, kærlighed, jalousi og småtyverier. Testament er en fortælling om arv – både i bogstavelig og
kulturel forstand – og hvad der sker, når man ikke får skrevet noget ned i tide.

 

Filmen vises med engelske undertekster.

 

Skuespillere:

Manuskript:

Instruktør:

Genre:

Længde:

 

 

20

nov

Forelæsning: Kunst gennem 30.000 år 5/6

torsdag 20. november 2025 10:15 - 12:00

Fra hulemalerierne til i dag. Hvorfor er det interessant at se på kunst på tværs af historien?

I forelæsningsrækken trækker vi de lange kunstnerlinjer op gennem historien, hvor vi præsenterer temaer som naturen, fantasivæsner, engle, dyr, men også har fokus på kunstnere, der har skabt hele gesamtkunstværker. Vi inddrager tidlig kunst fra Kina, Mesopotamien, Sydamerika samt Grækenland og Italien.

Særligt fra renæssancen har vi kunstnere som Leonardo, fra Angelico og senere Tiepolo og Caspar David Friedrich. I romantikken mærker man et fællesskab og samtidig en enorm afstand i tid. Vi vil inddrage dansk kunst som en integreret del fra Abildgaard til Lene Adler Petersen og Olafur Eliasson.

OBS! Du kan også tilmelde dig en enkelt forelæsning i døren på dagen ved at møde op i biografen. Prisen pr. gang er 200 kr. Du betaler til Folkeuniversitetets vært via MobilePay.

22

nov

Cinemateket i Café biografen // Charli XCX: Alone Together

lørdag 22. november 2025 20:30 - 21:55

Musikfilmfestivalen 2025

Charli XCX: Alone Together

Karrieren og kærligheden lå for fødderne af den britiske sanger Charli XCX. Men så ramte COVID-19 verden og satte en stopper for alt det, hun havde drømt om. Men i stedet for at lade det hele falde til jorden og give op, så Charli en mulighed for at være ekstra produktiv og kreativ. Hun besluttede sig nemlig for at lave hele det eksperimenterende elektroniske pop-album ’How I’m Feeling Now’ – fra bunden på blot 39 dage.

I filmen følger vi hende indspille, koordinere med sine producere, optage musikvideoer på green-screen, connecte med sin fanbase og inddrage dem i arbejdsprocessen, tage til online LGBTQ+-fester på zoom og tackle alle de mentale udfordringer, der følger med at være isoleret derhjemme. ’Alone Together’ er en tidslomme om en periode, der allerede synes fjern og næsten uvirkelig.