Arrangementer

Den højt dekorerede London-politibetjent Nicholas Angel er så god til sit arbejde, at det får alle andre til at blegne i sammenligning. Det kan hans overordnede naturligvis ikke have siddende på sig, så de beslutter sig for at forflytte ham til sovebyen Sandford. Men måske er Sandford ikke den idylliske landsby, som den giver sig ud for at være? Angel har på fornemmelsen, at et eller andet er galt, så sammen med makkeren Danny går han i gang med at bevise, at noget stikker dybere end stokroserne, og at der bag de pæne facader gemmer sig mørke hemmeligheder. Muligvis den sjoveste film der endnu er lavet i dette årtusind.

Fem år inden ’Titane’ (2021) sikrede hende Guldpalmen i Cannes, fik franske Julia Ducournaus soloinstruktørdebut ’Raw’ (2016) gyser-fans over hele verden til at spærre øjnene op. Det franske coming-of-age body horror-drama byder på skarp satire, makaber erotik og blodrødt gys. I filmen møder vi Justine, der drømmer om at gå i sin families fodspor og starter – som sin far, mor og søster før hende – på dyrlægestudiet. Skolen har dog nogle heftige indvielsesritualer, og der er ingen hjælp at hente fra søsteren, selv når Justines livslange vegetarisme bliver udfordret. Den ubehagelige oplevelse giver dog Justine blod på tanden. Hendes appetit vækkes, og hun får smag for råt kød – ikke kun fra dyr.

EVENT: Introduktion v. Tue Winther, cand.mag. i medievidenskab og lektor ved Svendborg Gymnasium.

Jørgen Leths personlige film om det klassiske cykelløb Paris-Roubaix. Ruten er en af de hårdeste, der kan tænkes, og løbet afvikles på kun én dag. Den frygtes af professionelle ryttere, men det giver samtidig megen prestige, hvis man kommer over stregen. I denne film har løbet sine egne helte og skurke, sin egen dramatik og barske poesi.

Fassbinders måske mest tilgængelige film handler om et umage par: En ældre tysk kvinde, som gifter sig med en ung gæstearbejder. En slags drømmeversion, hvor det umage par sejrer over omverdenens fordomme. Fassbinder lod sig inspirere af Douglas Sirks drama ’Med kærlighedens ret’ (1955), der handler om forholdet mellem en midaldrende enke og hendes gartner. Hos Fassbinder kan kærligheden nok på det individuelle plan trodse fremmedhadet, men Alis mavesår bliver et billede på et sygt samfund. I sit forsøg på at vise, hvordan forholdene kan overvindes, kommer Fassbinder så tæt på folkekomedien, som det formentlig er muligt uden at indfanges i dens klicheer og forenklede livssyn.

Hjertelig velkommen til Opera Kino på Cafe biografen, som afholdes en gang om måneden.

AIDA fra Gran Teatre del Liceu 2003

Der findes få operaer hvor sammenhængen mellem det grandiose og det intime er så tæt
forbundet som i Aida. Den blodige konfrontation mellem etiopierne og ægypterne sidestilles
med Radamès kærlighed, (kaptajn for den egyptiske livvagt) til Aida, en etiopisk slave (datter af
den etiopiske konge). Deres kærlighed er stærkere end hadet mellem de to folkeslag, deres
sociale forskelle og uforenelige perspektiver. Denne kærlighed er lige så solid som væggen, der
blokerede dens fuldbyrdelse.

Aida: Daniela Dessi – Amneris: Elisabetta Fiorillo – Amonasro: Juan Pons.
Radames: Fabio Armiliato – Ramfis: Roberto Scandiuzzi – Ypperstepræst: Ana Nebot.

Aida blev optaget i 2003 mod de historiske trompe-l’oeil-papirkulisser malet mellem 1936-45 af
Josep Mestres Cabanes, den sidste repræsentant for den gamle catalanske scenografiskole.
Mestres Cabanes arbejdede på hans Aida- vision i otte år. Den overdådige iscenesættelse, han
skabte i 1945, er her i hver eneste detalje. De syv storslåede kulisser, han malede til Aida i 1945,
er blevet subtilt og omhyggeligt restaureret af Jordi Castells og hans team.
Det er tilladt at bruge ordet overdådigt, når man beskriver denne udgave af Aida.

3. Maj: Elskovsdrikken

Hjertelig velkommen til Opera Kino på Cafe biografen, som afholdes en gang om måneden.

Elskovsdrikken fra Glyndebourne festival 2009

”Hvilken fortræffelig, højst sjælden drik!” Sådan kommenterer Adina, Nemorino og
landsbybeboerne fortællingen om trylledrikken, som engang førte Tristan og Isolde sammen.
Her hos Donizetti bliver legenden fortolket spøgefuldt og ironisk. Kun den naive Nemorino tror
på ”kærlighedseleksirens” virkning.”

Den anerkendte italienske dirigent Maurizio Benini debuterer i Glyndebourne 2009 i Donizettis
berusende og dybt rørende opera, hvis hurtige komiske historie udfolder den romantiske
rivalisering mellem en fattig landmand og en lumsk soldat, der begge kæmper om Adinas
kærlighed. Vil den falske Dr. Dulcamaras eliksir – kærlighedseliksiren – hjælpe landmanden
Nemorino med at vinde hendes hjerte?

Operaen L’Elisir d’amore er en charmerende historie om kærlighed og magi, her med Ekaterina
Siurina som Adina, Peter Auty som Nemorino, Alfredo Daza som Sergent Belcore, Luciano di
Pasquale som Dr. Dulcamara.
Blandt alle Gaetano Donizettis ca. 70 operaer er Elskovsdrikken (L’elisir d’amore) efter manges
mening den lifligste, med sin perlerække af iørefaldende melodier, heriblandt en af alle tiders
mest berømte tenorarier, “Una furtiva lagrima”, som alle de største tenorer har elsket at synge.