Arrangementer


01

mar

Opera Kino – CAVALLERIA RUSTICANA og PAGLIACCI

søndag 1. marts 2026 15:00 - 17:45

Hjertelig velkommen til Opera Kino på Cafe biografen, som afholdes en gang om måneden.

CAVALLERIA RUSTICANA og PAGLIACCI

De to operaer beskriver virkelig noget af det essentielle i verismen – en
operastil, der er dybt forankret i følelser og virkelighedens mørkere
aspekter. Verisme handlede om at skildre den rå, ubearbejdede
virkelighed, hvor lidenskaber og menneskelige tragedier kunne udspille
sig i al deres grusomhed.

Zeffirelli’s filmatiseringer af Cavalleria Rusticana (Mascagni) og
Pagliacci (Leoncavallo) er fantastiske eksempler på dette.

 

Placido Domingo, der har den ledende rolle i begges operaer, var en af
de store tenorers mestre, og han tilføjede en enorm følelsesmæssig
dybde til sine roller i disse film.

12. April: Aida
3. Maj: Elskovsdrikken

12

apr

Opera Kino – AIDA fra Gran Teatre del Liceu 2003

søndag 12. april 2026 15:00 - 17:45

Hjertelig velkommen til Opera Kino på Cafe biografen, som afholdes en gang om måneden.

AIDA fra Gran Teatre del Liceu 2003

Der findes få operaer hvor sammenhængen mellem det grandiose og det intime er så tæt
forbundet som i Aida. Den blodige konfrontation mellem etiopierne og ægypterne sidestilles
med Radamès kærlighed, (kaptajn for den egyptiske livvagt) til Aida, en etiopisk slave (datter af
den etiopiske konge). Deres kærlighed er stærkere end hadet mellem de to folkeslag, deres
sociale forskelle og uforenelige perspektiver. Denne kærlighed er lige så solid som væggen, der
blokerede dens fuldbyrdelse.

Aida: Daniela Dessi – Amneris: Elisabetta Fiorillo – Amonasro: Juan Pons.
Radames: Fabio Armiliato – Ramfis: Roberto Scandiuzzi – Ypperstepræst: Ana Nebot.

 

Aida blev optaget i 2003 mod de historiske trompe-l’oeil-papirkulisser malet mellem 1936-45 af
Josep Mestres Cabanes, den sidste repræsentant for den gamle catalanske scenografiskole.
Mestres Cabanes arbejdede på hans Aida- vision i otte år. Den overdådige iscenesættelse, han
skabte i 1945, er her i hver eneste detalje. De syv storslåede kulisser, han malede til Aida i 1945,
er blevet subtilt og omhyggeligt restaureret af Jordi Castells og hans team.
Det er tilladt at bruge ordet overdådigt, når man beskriver denne udgave af Aida.

3. Maj: Elskovsdrikken

03

maj

Opera Kino – Elskovsdrikken fra Glyndebourne festival 2009

søndag 3. maj 2026 15:00 - 17:45

Hjertelig velkommen til Opera Kino på Cafe biografen, som afholdes en gang om måneden.

Elskovsdrikken fra Glyndebourne festival 2009

”Hvilken fortræffelig, højst sjælden drik!” Sådan kommenterer Adina, Nemorino og
landsbybeboerne fortællingen om trylledrikken, som engang førte Tristan og Isolde sammen.
Her hos Donizetti bliver legenden fortolket spøgefuldt og ironisk. Kun den naive Nemorino tror
på ”kærlighedseleksirens” virkning.”

Den anerkendte italienske dirigent Maurizio Benini debuterer i Glyndebourne 2009 i Donizettis
berusende og dybt rørende opera, hvis hurtige komiske historie udfolder den romantiske
rivalisering mellem en fattig landmand og en lumsk soldat, der begge kæmper om Adinas
kærlighed. Vil den falske Dr. Dulcamaras eliksir – kærlighedseliksiren – hjælpe landmanden
Nemorino med at vinde hendes hjerte?

 

Operaen L’Elisir d’amore er en charmerende historie om kærlighed og magi, her med Ekaterina
Siurina som Adina, Peter Auty som Nemorino, Alfredo Daza som Sergent Belcore, Luciano di
Pasquale som Dr. Dulcamara.
Blandt alle Gaetano Donizettis ca. 70 operaer er Elskovsdrikken (L’elisir d’amore) efter manges
mening den lifligste, med sin perlerække af iørefaldende melodier, heriblandt en af alle tiders
mest berømte tenorarier, “Una furtiva lagrima”, som alle de største tenorer har elsket at synge.