Eksklusiv forpremiere // I’m Still Here (fri entré)
01
dec
Vi sætter fokus på Latinamerika med den oscarvindende brasilianske “I’m Still Here”
Aftenen indledes af Brasiliens-ekspert, journalist og forfatter Jakob Rubin der har mange års erfaring som korrespondent fra Latinamerika. Her kan vi bliv klogere på det enorme og mangfoldige Brasilien, og på den måde få baggrund og kontekst til filmen.
Lidt om filmen:
En eftermiddag i 1971 bliver Rubens Paiva, tidligere kongresmedlem og åben kritiker af Brasiliens nyligt indstiftede militærdiktatur, bortført fra sit hjem i Rio de Janeiro af regeringsembedsmænd. Tilbage står den iturevne familie, som Rubens hustru, Eunice (Fernanda Torres), må holde sammen på, alt imens hun utrætteligt kæmper for at finde ud af præcis, hvad der er tilstødt hendes mand.
I’m Still Here’ er ikke kun en åndeløst spændende skildring af menneskelig vedholdenhed over for uretfærdighed, men også et kvindeportræt, der fortjener at gå over i (film)historien. Fernanda Torres modtog en Golden Globe for indsatsen, ligesom filmen, fuldt fortjent, vandt Oscar i kategorien Bedste Internationale Film.




