HCA Festivals / Kolds Hans Min Superhelt på Amfiscenen


21

aug

torsdag 21. august 2025 kl. 15:30 til 16:15 Gratis

Tag med ind i sprogets magiske verden i Bjørnetjenestens fortællekoncert for børn.

Kom med på en eventyrlig rejse, når vi med udgangspunkt i Bjørnetjenestens musikalske fortælleunivers præsenterer en ny koncertfortælling om Klods Hans, hans ukuelige gå-på-mod og tillid til verden.

Klods Hans er Bjørnetjenestens superhelt, fordi han kunne ride på en gedebuk, med en død krage i hånden, ind til prinsessen og vinde hendes hjerte – bare fordi han var så god til at være sig selv.

Med fortællekoncerten stiller Bjørnetjenesten det vigtige spørgsmål: Hvad ville Klods Hans ha’ gjort, hvis han havde stået over for nogle af de samme dilemmaer, som nutidens børn møder i deres hverdag? Sammen med publikum undersøges hvordan den tillid, som Klods Hans møder verdens udfordringer med, kan skabe smil på læben og et refleksionsrum, hvor vi bryder med forestillingen om fejlfrihed som vejen til det gode liv.

Fortællekoncerten indeholder både helt nye sange og “gamle hits” fra Bjørnetjenestens sangbog Ord Smitter. Musikken er et miks af folkemusik og elektronisk fikumdik.

Koncerten er gratis og finder sted på Amfiscenen, og er en del af HCA Festivals flotte program, som du kan se her: Om festivalen – HCA Festivals