Ledsagekort


Hos Cafe biografen skal der være plads til alle. Derfor kan du naturligvis benytte dit gyldige ledsagerkort, når du skal i biografen. Kortet skal være udstyret med billede og udstedt af Danske Handicaporganisationer.

Ledsagekortet giver mulighed for at tage en hjælper med i biografen uden beregning. Reserver (ikke køb) billetter på vores hjemmeside, og vis dit gyldige ledsagekort, når du afhenter dine billetter. Så sørger vi for, at din hjælper ikke skal betale sin billet.

Benytter du kørestol, er det muligt at blive lukket ind igennem bagindgangen til salene og få adgang, da den primære adgang til salene desværre er op ad en trappe. Denne rute har små forhøjninger, svarende til et normalt bundstykke i en dørkarm.

Kørestolspladserne i salene ligger i forbindelse med første række.

Vi hjælper meget gerne med alt, hvad vi kan, men kan desværre ikke tilbyde hjælp med løft af personer eller andet af arbejdsmiljøhensyn.

Velkommen på Cafe biografen.